Wiclefs ord gik i opfyldelse. Han levede, indtil han gav sine landsmænd bibelen i haanden - det mægtigste af alle vaaben mod Rom, det midde, som Gud havde udvalgt at oplyse folket om den sande religion og skaffe dem frihed. Reformatoren var nedbøjet af svaghed, han vidste, at der var blot nogle faa aar tilbage for ham at arbejde i. Han saa den modstand, som han maatte gaa imøde; men opmuntret af Guds ords forjættelser fortsatte han frimodig sin virksomhed. Med en stærk tankekraft og rig erfaring var han bleven bevaret og forberedt ved Guds særlige styrelse for dette hans største væk. Medens hele kristenheden var i fuldt opør, udsøgte Wiclef i Lutterworth den reformationsgjerning, som han selv blev valgt, uden at ændse den storm, som rasede omkring ham.