Reformationen blev fornemmet derved, at pesten eller den sorte død fejede over Schweiz i aaret 1519. Da menneskene saaledes blev stillede ansigt til ansigt med ødelæggeren, men der var mange, som blev ledet til at indse, hvor forfængelig og unyttig dem aflad var, som de saa nylig havde kjøbt, og de længtes efter en fastere grundvold for sin tro. Zwingli blev angreben af denne sygdom i Zürich, og han blev saa svag, at man opgav alt haab om hans helbredelse, ja man udbredte endog det rygte vidt omkring, at han var død. J denne nødens stund svigtede hans haab og mod ikke. Han saa op til Golgathas kors og satte sin tillid til ham, som er mægtig til at frelse fra al synd. Da han kom tilbage fra dødens porte, prædikede han evangeliet med større iver end tilforn, og hans ord udøvede en ualmindelig indflydelse. Folket bød med glæde deres elskede pastor velkommen, da han kom tilbage til dem fra gravens bred. De kom selv fra de syge og dødende, som de havde plejet, og de satte højere pris paa evangeliet, end de havde gjort nogen finde før.