Nikodemus forsvarer Jesus
Præsterne og rådsherrerne gik nu videre med at lægge planer om at arrestere Jesus. De påstod, at hvis han var fri ret meget længere, så ville han lede folket bort fra deres retmæssige ledere, og at det mest sikre var at få ham bragt til tavshed omgående. Midt i deres diskussion blev de pludselig afbrudt. Nikodemus spurgte: „Vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man først har hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort?“ Der blev tavshed i forsamlingen. Nikodemus’ ord ramte dem i deres samvittighed. De kunne ikke dømme en mand, uden at han var forhørt. Men det var ikke blot af denne grund, at de hovmodige rådsherrer blev tavse, mens de stirrede på ham, der havde vovet at tale retfærdighedens sag. De var både rystede og bedrøvede over, at en af deres egne i den grad havde ladet sig betage af Jesu personlighed, at han ville sige et ord til hans forsvar. Da de var kommet sig af deres forbavselse, henvendte de sig til Nikodemus med bidende ironi: „Er du måske også fra Galilæa? Se efter i Skriften, så vil du se, at der fremstår ingen profet i Galilæa.“