Det var denne ånd, der prægede den første menighed. Efter udgydelsen af Helligånden var „hele skaren af troende … ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget.“ „Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem.“ „Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest.“