Alt, hvad Gud befaler, er af betydning. Kristus anerkendte betalingen af tiende som en pligt; men han påviste, at dette ikke kunne undskylde forsømmelse af andre pligter. Farisæerne var meget nøjeregnende med at give tiende af havens urter, såsom mynte, dild og rude. Dette kostede dem kun lidt, og det gav dem ry for pligtopfyldenhed og fromhed. Samtidig hermed belastede deres unyttige restriktioner folket og nedbrød respekten for det hellige system, som Gud selv havde indstiftet. De optog menneskers sind med bagatelagtige sondringer og bortledte deres opmærksomhed fra de væsentlige sandheder. De mere tungtvejende spørgsmål om lov, retfærdighed og barmhjertighed blev tilsidesat. Kristus sagde: „Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes.“