Påsken var blevet indstiftet, for at hebræerne altid skulle erindre sin underfulde frelse af Ægypten. Denne anordning var bestemt til at drage deres sind bort fra deres verdslige gøremål, fra deres omsorg og bekymring for jordiske ting og for at lede dem til at ihukomme Guds gerning. De skulle mindes hans mirakler, hans barmhjertighed og inderlige kærlighed mod dem, for at deres kærlighed og agtelse for ham skulle tiltage. Den skulle lede dem til altid at se op til Gud og stole på ham i alle deres prøvelser i stedet for at vende sig til fremmede guder.