Det var en farefuld tid for Kristi menighed, Tallet på de trofaste bannerførere var få. Skønt sandheden aldrig manglede vidner, så det til tider ud til, at vildfarelse og overtro ville tage fuldstændig overhånd, og at den sande gudstro ville blive udryddet på jorden. Evangeliet blev ladt ude af betragtning, de religiøse ceremoniers antal blev forøget, og der blev pålagt folket strenge krav. De blev ikke blot oplært til at betragte paven som deres mellemmand, men også til at tro, at de skulle sone deres synd: ved deres egne gerninger. Det blev krævet, at de skulle foretage lange pilgrimsrejser, gøre bodsøvelser, tilbede relikvier, bygge kirker, helgenskrin og altre og betale store summer til kirken for at formilde Guds vrede og sikre hans gunst. Som om Gud var et menneske, der bliver vred over småting og formildes af gaver og bodsøvelser!