De måtte ikke betro sig til nogen i de skoler, hvor de studerede, Deres tøj var syet på en sådan måde, at det kunne benyttes som skjulested for det dyrebareste, de ejede de uvurderlige bibelmanuskripter. Disse var frugten af måneders og års arbejde, og når det kunne gøres uden at vække mistanke, overlod de nogle af disse manuskripter til mennesker, som syntes at være modtagelige for sandheden. De unge valdesere var netop blevet opdraget med dette for øje, lige fra de sad på deres moders knæ. De forstod deres opgave og løste den med troskab. Nogle af eleverne på disse læreanstalter blev vundet for den sande tro, og det var ikke sjældent, at den sande tros principper gennemsyrede hele skolen. Til trods herfor var det umuligt for de pavelige repræsentanter at finde ud af, hvor den såkaldte fordærvelige vranglære havde sit udspring. |