Der var også engang, man diskuterede, hvor usundt det var, at kvinderne brugte et stramt korset, et såkaldt snørliv. Men moden havde så stor magt over dem, at de blev ved med at snøre sig ind. Kvinder og unge piger skadede deres helbred ved at bruge stramt korset. Hvis man vil være sund og rask, skal brystkassen kunne udvide sig uhindret, så lungerne kan fyldes med luft. Ellers får man ikke ilt nok. Blodet skal iltes, og lungerne skal befries for affaldsstoffer. Det går også ud over blodomløbet, og de indre organer presses sammen, så de ikke kan udføre deres arbejde normalt. |