Og uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor: Han, som blev åbenbaret i kød, retfærdiggjort i ånd, set af engle, prædiket blandt folkene, troet i verden, optaget til herlighed. Frelseren kom ind i verden, i det ydre Davids søn, der ikke viste sin karakters fulde betydning. Hans ånd var genstand for den tugtelse og erfaring som menneskene måtte gennemgå i nogen grad. Hans guddommelighed blev tilsløret i menneskelighed. Han skjulte sig selv i de almægtige egenskaber som tilhørte ham som den der var lige med Gud. Til tider glimtede hans guddommelige karakter frem med en så forunderlig kraft at alle, som var i stand til at kunne se åndelige ting erklærede ham for Guds søn. |