Johannes Døber blev erklæret som den største af profeterne af vor Frelser. Hvilken modsætning er der dog ikke mellem dette Gudsmenneskes sprog og så til det som mange der bekender sig som korsets tjenere. Da han blev spurgt om Han var Kristus, erklærer Johannes sig selv som uværdig til at endog løse sine Mesters skorem. Da hans disciple kom og beklagede sig over at folks opmærksomhed blev vendt til den nye Lærer, mindede Johannes dem om at han hævdede at han selv kun var forløberen for den Forjættede. Kristus skal som brudgommen have sit folks første plads for deres hengivenhed. »Brudgommens ven, som står og hører på ham, glæder sig inderligt over brudgommens røst. Så er nu denne min glæde blevet fuldkommen. Han bør vokse, men jeg blive mindre. Den, der kom mer ovenfra, er over alle«.»Men den, der tager imod hans vidnesbyrd, har dermed beseglet, at Gud er sanddru.«