Det var Kristus, som i det gamle testamente gav Israel denne advarsel: "Vinen er en spotter, stærk drik slår dig løs; hvem som forvildes derved, bliver aldrig vis." (Ordsp 20,1) Han har ikke selv dannet nogen sådan drik. Satan frister menneskerne til nydelser, som vil sløve forstanden og lamme det åndelige syn; men Kristus lærer os at holde den lavere natur i tømme. Han giver ikke menneskerne noget, som vil være en fristelse. Hans hele liv var et eksempel på selvfornægtelse. Det var for at bryde appetittens magt, at han under de 40 dages faste i ørknen for vor skyld gennemgik den sværeste prøve, som menneskenaturen kan udholde. Det var Kristus, der bød, at Johannes døberen ikke måtte smage vin og stærk drik, og det var ham, som pålagde Manoahs hustru at vise en lignende afholdenhed. Kristus modsagde ikke sig selv i sin lære. Den ugærede vin, som han skaffede bryllupsgæsterne, var en sund og vederkvægende drik. Dette var den vin, Frelseren og hans disciple benyttede ved den første nadver. Det er denne vin, som altid bør bruges ved nadveren som et symbol på Frelserens blod. Denne hellige tjeneste er bestemt er bestemt til at vederkvæge sjælen og give liv, og den bør ikke indbefatte nogen, som virker for det onde.