Jeg henvender mig til Guds folk som i dag holder fast ved den tillid de har fået, som ikke vil forlade den tro der engang er overgivet de hellige og som står midt iblandt disse sidste fordærvede dages moralske mørke. Herrens ord til jer er: »Jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk.« Kan vi ikke her se Guds faderlige kærlighed komme til udtryk for dem som holder fast i retfærdighedens tro? Det tætteste forhold eksister mellem Gud og hans folk. Vi er ikke kun genstand for hans sparsomme barmhjertighed og hans tilgivende kærlighed, vi er mere end det. Herren glædes over sit folk. Han fryder sig ved dem. Han er deres sikkerhed. Han vil forskønne alle som tjener ham med et helt hjerte med hellighedens ånd. Han klæder dem med retfærdighed. Han elsker dem som gør hans vilje, som udtrykker hans billede. Alle som er sande og trofaste er tilpasset hans Søns billede. I deres mund findes ingen svig, for de er uden fejl foran Guds trone. Mrs. E. G. White . modtaget september, 1897.] |