De måtte ikke betro sig til nogen i de skoler, hvor de studerede. Deres tøj var syet på sådan en måde, at det kunne benyttes som skjulested for det dyrebareste de ejede - de uvurderlige bibelske skrifter. Disse var frugten af måneders og års arbejde, og når det kunne gøres uden at vække mistanke, overlod de nogle af disse manuskripter til mennesker, som syntes at være modtagelige for sandheden. De unge valdensere var netop blevet opdraget med dette for øje, lige fra de sad på deres moders knæ. De forstod sin opgave og løste den med troskab. Nogle af eleverne på disse læreanstalter blev vundet for den sande tro, og det var ikke sjældent, at denne tros principper gennemsyrede hele skolen. Til trods herfor var det umuligt for de pavelige repræsentanter at finde ud af, hvor den såkaldte kætterske lære havde sit udspring.