Paa samme maade maa de forbilleder, som har hensyn til Kristi andet komme, opfyldtes til den tid, som er paapeget i den symbolske tjeneste. Under det mosaiske system indtraf helligdommens renselse eller den store forsoningsdag paa den tiende dag i den syvende jødiske maaned. (3 Mos. 16:29-34.) Da kom ypperstepræsten, efter at han havde gjort forsoning for hele Jsraels hus og saaledes bortfjernet deres synder fra helligdomen, ud fra det allerhelligste og velsignede folket. Saaledes troede man, at Kristus, vor stor ypperstepræst, skulde aabenbares for at rense jorden ved at ødelægge synd og syndere, og for at velsigne sit ventede folk med udødelighed. Den tiende dag i den syvende maaned, den store forsningsdag, tiden for helligdommens renselse, so i 1844 indtraf paa den 22de oktober, blev betragtet som tiden for Herrens komme. Dette stemmede overens med de beviser, som allerede var fremstillede for at de 2300 dage vilde ende i efteraaret; og den slutning man kom til, syntes at være uundgaaelig.