Da den bestemte tid forløb i 1844, fulgte der en tid med store prøver for dem, som endnu fastholdt adventisternes tro. Det eneste middel, der hjalp dem til at forstaa sin rette stilling, var det lys, som drog deres tanker til helligdommen i himlen. Som forhen sagt var adventisterne i den tro en kort tid, at naadens dør var tillukket; men dette standpunkt blev snart forkastet. Nogle forkastede troen paa sine forrige beregninger over de profetiske tidsperioder og paastod, at den Helligaands kraftige indflydelse, som havde fulgt med budskabet om Kristi komme, udgik fra mennesker eller fra satans redskaber. En anden klasse paastod bestemt, at Herren havde ledet dem i deres forbigangne erfaring: og idet de ventede, vaagede og bad om at vide, hvad Guds vilje var, saa de, at deres store ypperstepræst havde begyndt den anden del af sin tjeneste; og idet de fulgte ham i troen, blev de vejledede til ogsaa at forstaa det sidste værk i menigheden, de forstod bedre den første og den anden engels budskaber og var rede til at annamme og forkynde for verden den tredje engels budskab saaledes, som de findes i Aabenbaringen 14.