Pave Gregor VII tog et skridt til paa den pavelige anmaselses bane,a t han i det ellvte aarhundrede erklærede, den romersk-katolske kirke var fuldkommen. Blandt de sætninger som han fremførte, var der en, hvori han paastod, at kirken aldrig havde taget fejl, ej heller vilde den nogensinde tage fejl ifølge skriftens vidnesbyrd. Men intet bevis fra skriften ledagede denne paastrand. Dernæst paastod den stolte pave, at han havde ret til at afsætte kejsere og erklærede, a tingen befaling, som var udgaaet fra ham kunde forandres af nogen, men at han havde ret til at forandre alle andre menneskers bestemmelser.