Zwingli havde faaet klarere forstand paa evangeliets sandheder og havde mere end tilforn i sit eget liv erfaret dets kraft til at forny hjertet. De emner, han fremholdt, var menneskets fald og frelsens plan. "J Adam", sagde han, "er vi alle døde og nedsunkne i fordærvelse og fordømmelse, men Kristus har kjøbt en evig frelse for os." "Hans lidelse er vort evige offer og taber aldrig sin kraft; det tilfredsstiller den guddommelige retfærdighed til evig tid for alle, som forlader sig derpaa med fast, urokkelig tro." Men paa samme tid lærte han tydelig, at mennesket ikke ved Kristi naade har faaet frihed til at vedblive i synden. "Hvor der er tro paa Gud, der bor Gud selv, og hvor Gud er, der er vakt en iver, som nøder og tvinger mennesket til gode gjerninger."