Alligevel færdedes Jesus mest alene, både i sin barndom, ungdom og som voksen. I sin renhed og trofasthed trådte han vinpersen alene, og af hele folket var der ingen hos ham. Han bar på den frygtelige byrde at have ansvaret for menneskenes frelse. Han vidste, at hvis der ikke skete en afgørende forandring med menneskeslægtens principper og formål, ville alle gå fortabt. Dette tyngede ham, og ingen kunne fatte, hvilken byrde der hvilede på ham. Uden nogensinde at vige fra sine forpligtelser udførte han det, som var for malet med hans liv: selv at være menneskenes lys.