Gælder det jødiske folk
Da Kristus gav lignelsen om den rige mand og Lazarus, var der mange iblandt jøderne som var i den rige mands ynkværdige situation, der brugte af Herrens goder, til at tilfredsstille sig selv, og forbereder sig selv på at høre dommen: ”Du er vejet på vægten, og fundet for let.” Daniel 5,27. Den rige mand fik alle gode timelige og åndelige kår, men han nægtede at samarbejde med Gud, i anvendelsen af brugen gode velsignelser. Sådan var det med jødiske folk. Herren havde gjort jøderne til den hellige sandheds forvaltere. Han udpegede dem til at være Hans nådes forvaltere. Han havde givet dem alle åndelige og timelige muligheder, og han kaldte dem til at viderebringe disse velsignelser. De fik særlige instrukser om hvordan de skulle behandle deres brødre der var faldet i fordærv, fremmede inden for deres porte, og de fattigere iblandt dem. De skulle ikke prøve at få alt, til deres fordel, men huske på dem der har behov, og dele med dem. Og Gud lovede at velsigne dem efter deres kærligheds- og barmhjertighedsgerninger. Men ligesom den rige mand, rækker de ingen hjælpende hånd frem for at lette den lidende menneskeheds timelige eller åndelige fornødenheder. Fuld af stolthed, betragter de sig selv som Guds udvalgte og foretrukne folk; alligevel tjente eller tilbad de ikke Gud. De slog sig til ro at de faktisk var Abrahams børn. ”Vi er Abrahams sæd,” sagde de stolt. (Johannes 8,33.) Da kriserne kom, blev det åbenbaret at de havde skilt sig fra Gud, og sat deres lid til Abraham, som om han var Gud.