Valdenserne forstod, at Gud krævede mere af dem end at bevare sandheden ren i deres egne menigheder, og at der påhvilede dem det højtidelige ansvar at lade lyset skinne for dem, der sad i mørke. Med Guds ords vældige kraft søgte de at løse de lænker, som romerkirken havde smedet. De valdesiske prædikanter blev uddannet som missionærer, og alle, der havde planer om at uddanne sig til prædikanter, skulle først gennemgå en læretid som evangelister. Han skulle arbejde tre år på en eller anden missionsmark, før man fik betroet en menighed derhjemme: