De, som finder, at de ikke er skikkede til lægegerningen, bør vælge en anden beskæftigelse. De, som er godt skikkede til at pleje de syge, men hvis uddannelse eller lægevidenskabelige forudsætninger er begrænsede, ville handle klogt i at vælge en mindre ansvarsfuld stilling og udføre trofast arbejde i sygeplejen. Ved tålmodigt arbejde under lægers ledelse kan de stadig lære, og ved at benytte enhver lejlighed til at samle kundskab kan de med tiden blive fuldt skikkede til en læges kald. Lad de unge læger "som medarbejdere med den Store Læge..... ikke forgæves..... tage imod Guds nåde" og ikke i noget stykke give anstød, "for at ikke tjenesten for de syge skal blive lastet," men vise sig "i alt som Guds tjenere". (2Kor 6,1-4) |