Jesus kendte den jordbund, som han plantede sandhedens sæd i. Tre år gik, uden der viste sig nogen frugt. Nikodemus var aldrig fjentlig stemt mod Jesus, men han bekendte ham ikke offentlig. Han overvejdede sagen med en omhyggelighed, der var ham ejendommelig. Han gav nøje agt på Jesu liv og gerning. Han grundede på hans undervisning og iagttog hans mægtige gerninger. Da Jesus oprejste Lazarus fra de døde, aflagde han et sådant bevis for, at han var Messias, som den jødiske lærde anså for uimodsigeligt. |