Ingen er i større fare end vor elskede bror, Dr. Kellogg. Han æres ikke kun af vore egne folk, men af alle der kender ham. Han er i fare for at tro at hans bjerg står sikkert. Det er her at hans fødder begynder at glide. Fristelser vil komme, den ene efter den anden, og deres indflydelse på liv og karakter vil være så umærkbar, at han vil fordærves af verdens ånd, vil ikke gennemføre Guds hensigt, hvis han ikke holdes under guddommelig kraft. Han er kun det som Gud har givet ham, og hvis han bruger sine evner til Guds ære, vil han være et æret redskab der gør meget godt; men han kan ikke leve et religiøst liv uden at hele tiden bede og udføre religiøse pligter, ligesom han får fysisk styrke ved at tage timelig mad. Han må daglig sidde ned ved Guds bord. Han må modtage styrke fra den levende Vin, hvis han skal have næring. |