Guds Søn ynkedes over faldne mennesker. Han ved at hans Faders lov er lige så uforanderlig som han selv er. Han kan kun se en udvej for overtræderen. Han ofrer sig selv til sin Fader som et offer for menneskene, og påtager deres skyld og straf på sig selv, og genløser dem fra død ved at dø i deres sted, og derved betale løsesummen. Faderen indvilger i at give sin dyrebare elskede Søn til at frelse den faldne slægt; og gennem sine fortjenester og mellemkomst lover at tage menneskene igen i sin gunst, og genoprette hellighed så mange til hellighed, som er villig til at acceptere den så nådige forsoning, og adlyde hans lov. For hans dyrebare Søns skyld bærer Faderen over en stud med dødseksekveringen, og han overdrager den faldne slægt til Kristus.