Da det store offer var blevet bragt, for Kristus til himlen, hvor han nægtede at tage imod englenes tilbedelse, før han var fremkommet med denne bøn: "Fader! Jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig." Joh. 17, 24. Med usigelig kærlighed og kraft var svaret fra Faderens trone: "Alle Guds engle skal tilbede ham." Hebr. 1, 6. Jesus var pletfri. Nu var hans ydmygelser forbi og hans offer fuldbragt, og han fik et navn, der står over alle navne. Nu var Satans skyld afsløret, og der fandtes ingen undskyldning for hans synd. Han havde røbet sin sande karakter - en løgners og morders karakter. Enhver kunne nu forstå, at han, hvis han havde fået tilladelse til at få magt over himlens beboere, ville have benyttet samme metoder, som han benyttede i sit herredømme over de menneskebørn, som han havde i sin magt. Han havde påstået, at overtrædelse af Guds lov ville resultere i frihed og ophøjelse, men nu havde det vist sig, at ulydighed mod Guds lov førte til trældom og nedværdigelse.