Fængslet og forhørt Da Hus ankom til Konstanz lod man ham være på. fri fod. Paven føjede en personlig forsikring om beskyttelse til kejserens lejdebrev. Men de højtidelige løfter blev brudt, og reformatoren i blev kort efter arresteret efter ordre fra paven og kardinalerne og kastet i et afskyeligt fængsel. Senere blev han overført til en fæstning på den anden side af Rhinen og holdt i fangenskab der. Paven fik intet ud af sit bedrag, men blev kort efter selv indsat i det samme fængsel. - Samme, vol. 1 p. 247. Kirkemødet havde kendt paven skyldig i de groveste forbrydelser - foruden mord, simoni og hor havde han begået "synder, som ikke egner sig til at blive nævnt." Det var kirkemødets egen dom, og til sidst blev han frataget pavekronen og kastet i fængsel. Man afsatte også modpaverne og valgte en ny pave. |