Saaledes havde de jødiske øverster bygget "Zion ved blod og Jerusalem med uretfærdighed", og dog var deres egenretfærdighed saa stor, at paa samme tid, som de ihjelslog sin frelser, fordi han irettesatte dem for deres synder, ansaa de sig selv for at være Guds benaaede folk og ventede, at Herren skulde frelse dem fra deres fiender. "Derfor, for eders skyld," vedblev profeten, "skal Zion pløjes som en ager, og Jerusalem blive til stenhobe og husets bjerg til skovhøje." (Luk. 13:7)