Et slaaende eksempel paa den tyranniske karakter, som denne ufejlbarlighedens talsmand besat, ser man i hans behandling af den tyske konge, Henrik IV. Denne monark blev nemlig banlyst af paven og afsat,f ordi han vovede at tilsidesætte pavens myndighed. Forfærdet over sine egne fyrsters frafald og trudsler, thi de blev opmuntrede til oprør mod ham af en pavelig udsending, blev Henrik overtydet om unødvendigheden af at slutte fred med Rom. Ledsaget af sin hustru og en tro tjener drog han over Alperne midt om vinteren for at ydmyge sig for paven. Da han kom til det slot, hvor Gregor opholdt sig, blev han ført til den ydre forgaard uden sin livvagt, og der maatte han staa i vinterens trenge kulde med ubedækket hoved og nøgne fødder i en jammerlig klædedragt og vente paa pavens tilladelse til at erholde audients. Paven nedlod sig ikke til at benaade ham, for han havde fastet i tre dag og erkjendt sine fejl. Og selv da var det paa den betingelse, at kejseren skulde vente paa pavens tilladelse, for at han atter iførte sine kongelige tegn og udøvede sin magt som konge. Opblæst af sin sejr, pralede Gregor af, at det var hans pligt "ad nedbryde kongernes stolthed".