Valdenserne følte, at Gud fordrede mere af dem end blot at holde fast ved sandheden i deres egne bjerge. Et ansvarsfuldt arbejde hvilede paa dem - at de skulde lade sit lys skinne for dem, som var i mørket, at de ved Guds ords mægtige kraft skulde sønderbryde det trælsomsaag, som Rom havde lagt paa folket. Det var en regel blandt dem, at envher, som antog prædikeembedet, skulde tjene tje aar som missionærer, før han blev betroet en menighed i hjemmet. Jdet Guds tjeneres hænder blev lagte paa disse unge mænds hoved, var der ingen udsigt for dem til jordisk rigdom eller herlighed, men et besværligt og farefuldt liv, ja maaske en martyrs skjebne. Missionærere begyndte sit arbejde paa sletterne og i delene ved foden af sine egne bjerge og gik ud to og to, ligesom Jesus udsendte sine disciple. Disse medarbejdere var ikke altid sammen, men de samledes ofte til bøn og raadslagninger og styrkede saaledes hverandre i troen.