Mange kom langt borte fra for at holde påske, og Jesus, som var bekendt med alles hjerter, vidste, at når skaren vendte tilbage fra Jerusalem, så ville der blive megen samtale, som ikke var krydret med ydmyghed og nåde, og at Messias næsten ville blive glemt. Han ønskede helst at vende tilbage med sine forældre alene, for at de bedre kunne have tid til med alvor at overveje de profetier, som omtalte hans tilkommende lidelse og død. Han ønskede ikke, at den smerte og sorg, som de måtte lide, når han gav sit liv for verdens synd, skulle være aldeles uventet for dem. Han blev adskilt fra dem, idet de vendte tilbage til Jerusalem, og de søgte ham med sorg i tre dage. Når han skulle ofres for verdens synd, måtte de også savne ham i tre dage; men derefter ville han åbenbare sig selv for dem, og deres tro skulle hvile på ham som den faldne slægts forløser, som en talsmand hos Faderen, der kunne bringe dem frelse.