Man har set, at en tid med stort åndeligt mørke var gunstig for pavemagtens fremgang. Nu skal man komme til at se, at en tid med stort åndeligt lys er lige så gunstig for dens fremgang. I fortiden, hvor mennesker ikke ejede Guds ord og var uden viden om sandheden, var deres øjne tildækkede, og tusinder lod sig indfange uden at se det garn, der var udspændt foran dem. I dette slægtled er der mange, hvis øjne lader sig blænde af menneskelige teoriers glans fra en erkendelse der med rette kaldes således. De opdager ikke snaren og går i den så let, som var de blinde. Det var Guds hensigt, at menneskets åndelige evner skulle betragtes som en gave fra Skaberen og anvendes i sandhedens og retfærdighedens tjeneste; men når man dyrker hovmod og ærgerrighed og mennesker ophøjer deres egne teorier over Guds ord, så kan oplysning være til større skade end uvidenhed. |