Vejen til et bedre liv kapitel 11. 147.     Fra side 178 i den engelske udgave.tilbage

Afholdssagen

De skal hjælpe andre
Når mennesker har gennemgået en grundig omvendelse, bør man opfordre dem til at arbejde for andre. Man bør aldrig afvise et menneske, som har valgt at tjene Kristus, efter at det har tjent Satan. Når man kan se, at Guds Ånd påvirker et menneske, skal man gøre alt for at tilskynde det til at træde i Herrens tjeneste. »Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod.« Når mennesker har taget imod visdommen fra Gud, bliver de opmærksomme på sjæle, som trænger til hjælp. Det er mennesker, som har gennemgået en grundig omvendelse, men hvis man ikke opmuntrer dem, tror de ikke, at der er noget håb for dem. Herren vil tilskynde sine tjenere til at byde disse usikre, bodfærdige mennesker velkommen i fællesskabet. Når disse mennesker angrer deres synder og kommer til Kristus, tager han imod dem, uanset hvilke skødesynder de har haft, og hvor dybt de er faldet. Giv dem noget at bestille. Lad dem arbejde for Kristus. Hvis de vil hjælpe til med at løfte andre op af den afgrund, som de selv er blevet reddet op af, skal man lade dem gøre det. Sørg for, at de kommer i forbindelse med erfarne kristne, så deres åndelige liv kan blive styrket. Fyld deres hjerte og hænder med arbejde for Mesteren.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.