Mine brødre, Gud er såret over jeres misundelse og jalousi, jeres bitterhed og uenighed. I alt dette viser I lydighed mod Satan, og ikke mod Kristus. Når vi ser principfaste mennesker, der ikke er bange for pligten, nidkære for Guds sag, alligevel ydmyge og beskedne, venlige og ømsindede, tålmodige mod alle, parat til at tilgive, vise en kærlighed for de sjæle Kristus døde for, behøver vi så at spørge: Er de kristne? De beviser umiskendeligt at de har været hos Jesus og lært af ham. Når mennesker åbenbarer de modsætte træk, når de er stolte, forfængelige, letsindige, verdsligsindede, havesyge, uvenlige, kritiske, behøver vi ikke fortælle hvem de omgås, som er deres mest fortrolige ven. De behøver ikke tro på trolddomskunst, men på trods af dette, har de fællesskab med en ond ånd. |