Frem for alle andre steder, der udelukkende har med verdslige anliggender at gøre, bør de, der sidder i lovgivende forsamlinger eller beklæder en stilling i retssalen, være upåvirkede af drukkenskabens forbandelse. Alle, som beklæder høje, offentlige stillinger, som giver og håndhæver statens love, som holder deres medmenneskers liv, navn og ejendom i deres hænder, bør være strengt afholdende. Kun på denne betingelse kan deres sind være klart, så de kan skelne mellem ret og uret; kun på denne betingelse kan de være principfaste og have den fornødne visdom til at øve ret og vise barmhjertighed. Men hvordan er forholdende? Hvor mange af disse mænd er der ikke, hvis sind er uklart, og hvis begreber og ret og uret er forvirrede på grund af stærk drik! Hvor mange uretfærdige love er der ikke udstedt, og hvor mange uskyldige mennesker har ikke måttet lide på grund af uretfærdighed hos lovgiverne, vidner, sagførere, ja endog dommere, som har været fortalere til drik! Mange er de, som er "vældige til at drikke vin", og som er "dygtige mænd til at blande stærk drik", "som siger om det onde, at det er godt, og om det gode, at det er ondt", som "for gavens skyld dømmer en ugudelig at have ret, og fravender de retfærdige deres ret"! Om sådanne siger Gud: