“Men Faraos tjenere sagde til ham: "Hvor længe skal denne mand styrte os i ulykke? Lad dog disse mennesker rejse og lad dem dyrke Herren deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går til grunde?" Kongens herskere eller rådgivere blev kaldt som hans tjenere, fordi de var under Farao. De bad kongen om at lade Israel gå. De fortalte ham at de havde lidt stort tab ved deres kvægs død, og at Ægypten var næsten ruineret af lynene. Og haglene blandet med ild havde nedbrudt deres skove, og havde ødelagt deres frugttræer, og næsten al deres korn; så alt var i en fordærvelig tilstand, og at de mistede alt som de havde fået igennem hebræernes arbejde. Kongen sendte Moses og Aron, og han sagde til dem: " "Drag af sted og dyrk Herren eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af sted?" Moses svarede: "Med vore børn og vore gamle vil vi drage af sted, med vore sønner og vore døtre, vort småkvæg og vort hornkvæg vil vi drage af sted, thi vi skal fejre Herrens højtid." Da sagde han til dem: "Herren være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders kvinder og børn! Der ser man, at I har ondt i sinde! Nej men I mænd kan drage bort og dyrke Herren; det var jo det, I ønskede!" Derpå jog man dem bort fra Farao."