Han blev stillet til skue i fuld procession og måtte erklære over for konventet, at den religion, som han havde forkyndt i så mange år, i enhver retning var et præstepåfund, som hverken havde rod i historien eller i hellig sandhed. Han afsvor i højtidelige og klare udtryk eksistensen af den guddom, til hvis tilbedelse han var blevet viet, og viede sig for fremtiden til at hylde frihed, lighed, dyd, og moral. Derefter lagde han sine biskoppelige prydelser på bordet og modtog en broderlig omfavnelse af konventets formand. Adskillige frafaldne præster fulgte denne prælats eksempel." Scott, vol. 1, ch. 17.