Dette er netop, hvad Satan ønsker. Der er intet han hellere vil end at ødelægge tilliden til Gud og hans ord. Satan står i spidsen for tvivlernes store hær, og han gør sit yderste for at lokke mennesker til at slutte sig til hans rækker. At tvivle er blevet en modesag. Et stort antal mennesker betragter Guds ord og dets forfatter med mistro, fordi ordet går i rette med synden og fordømmer dem. De mennesker, der ikke er villige til at adlyde ordets krav, forsøger at kuldkaste dets autoritet. De læser i Bibelen eller hører dens lære forkyndt fra prædikestolen i den ene hensigt at finde fejl ved Skriften eller prædikenen. I et stort antal tilfælde skyldes menneskers vantro, at de har villet unddrage sig deres pligt. Andre indtager et skeptisk standpunkt på grund af stolthed eller magelighed. De er for dovne til at gøre en hæderlig indsats, som kræver anstrengelse og selvfornægtelse. I stedet for kritiserer de Bibelen for at få ry for at være i besiddelse af en fremragende visdom. Der er meget, som menneskets begrænsede forstand ikke kan fatte, hvis ikke den guddommelige visdom skænker os lys. Dette giver skeptikerne et påskud til at kritisere. Der er også mange, der betragter det som en dyd at stå på de skeptiske og vantros side. Men skønt de tilsyneladende er oprigtige, viser det sig, at sådanne menneskers egentlige motiver er selviskhed og stolthed. Mange ynder at finde noget i Skriften, som kan bringe andre i forlegenhed. Der er nogle, der af lutter stridslyst begynder at kritisere og argumentere på et forkert grundlag. Disse er ikke klar over, at de derved vikler sig ind i fuglefængerens snare. Men da de nu en gang har givet offentligt udtryk for deres vantro, føler de, at de er nødt til at holde fast ved deres standpunkt. Følgen er, at de stiller sig på de ugudeliges side og lukker sig selv ude fra Paradis.