Bogtrykkerkunsten var endnu ikke opfundet, og det var derfor en langsommelig og vanskelig opgave at mangfoldiggøre Bibelen. Men interessen for at få bogen var så stor, at mange frivilligt tilbød at hjælpe med at afskrive den. Alligevel havde afskriverne det største besvær med at dække efterspørgslen. Nogle af de mere velhavende købere ønskede at få hele Bibelen, andre købte kun en del af den. l mange tilfælde anskaffede flere familier sig et eksemplar i fællesskab, og Wiclifs Bibel blev hurtigt spredt i hjemmene. |