Herren tilbageholdt sin dom over staden og folket i 40 aar, efter at Kristus selv havde forkyndt Jerusalems dom. Guds langmodighed mod dem, som forkastede hans evangelium og hans søn, var underfuld. Lignelsen om det ufrugtbare figentræ fremstiller, hvorledes Gud behandlede det jødiske folk. Befalingen var udgaaet: "Hug det om! hvi skal det og gøre jorden unyttig?" (Luk. 13:7) Men Guds naade sparede det endnu lidt længere. Det var endnu mange bland jøderne, som var uvidende om Kristi værk og karakter, og børnene havde ikke endnu haft anledning til at annamme det lys, som deres forældre havde foragtet. Gjennem apostlernes og deres brødres prædiken vilde Gud lade lyset skinne for dem. De kunde se, hvorledes profetierne var bleven opfyldt ikke alene ved Kristi fødsel og liv, men ved hans død og opstandelse. Børnene blev ikke fordømte for forældrenes synd; men naar børnene forkastede ikke blot alt det lys, som deres forældre havde faaet, men tillige det lys, som de selv havde faaet, da de blev delagtige i forældrenes synder og opfyldte sin ugudeligheds maal.