Han begyndte nu at fremholde sine anskuelse blandt sine venner, efter som han havde lejlighed, og bad til Gud, at en eller anden prædikant maatte faa en byrde for disse sandheder og vie sit liv til at udbrede dem; en han kunde ikke bortfjerne den overbevisning, at det var hans personlige pligt at forkynde det advarende budskab. Disse ord lød bestandig for hans sjæl: "Gaa og forkynd det for verden; thi jeg vil kræve deres blod af din haand." Han ventede næsten ni aar, i hvilke denne byrde vedblev at hvile tungt paa hans sjæl, indtil han i 1831 for første gang offentlig fremlagde grundene for sin tro. |