Tjenesten i den jordiske helligdom var delt i to dele: præsterne tjente daglig i det hellige, medens ypperstepræsten én gang om aaret udførte en særskilt gjerning til forligelse i det allerhelligste for at rense helligdommen. Dag for dag bragte den bodfærdige synder sit offer til tabernaklets dør og lagde sin haand paa offerets hoved og bekjendte sine synder, hvorved han figurlig overførte dem til det uskyldige dyr. Derpaa blev dyret slagtet. uden blods udgydelse, siger apostlen, sker ingen forladelse. Livet er i blodet. (3 Mos. 17:11.) Guds lov er bleven overtraadt, og den krævede overtræderens liv. Blodet afbildede synderens forspildte liv. Hans synder blev lagte paa offeret, og præsten bar dets blod ind i det hellige og stænkede det for forhænget, som skjulte arken, hvilken indeholdt loven, om synderen havde overtraadt. Ved denne ceremoni blev synden gjennem blodet billedlig overført til helligdommen. Undertiden tog man ikke blodet ind i helligdommen, men saa skulde præsterne spise kjødet, saaledes som Moses underviste Aarons sønner, idet han sagde: Gud "har givet eder det, at J skal bære menighedens skyld". (3 Mos. 10:17.) Begge disse ceremonier afbildede syndens overførelse fra den angergivne synder til helligdommen.