I østen bestod de fattiges huse sædvanligvis kun af ét værelse, ofte uden vinduer og mørke. Værelset blev sjældent fejet, og faldt en drakme på gulvet ville den hurtig dækket af støv og snavs. Skulle den findes, måtte en lysestage oplyse, selvom det var dag, og huset måtte fejes flittigt.