Frelseren forstod, hvorledes præsterne lagde planer imod ham. Han vidste, at de længtes efter at bortfjerne ham, og at deres ønske snart ville blive opfyldt. Men det var ikke hans pligt af fremskynde den begivenhed, som skulle fuldende hans værk, og han drog bort fra denne egn og tog sine disciple med sig. Jesus havde nu virket offentlig i verden i tre år. Hans selvfornægtende eksempel og uegennyttige godgørenhed var vel kendt. Alle havde hørt om hans hellige liv, så fuldt af lidelse og hengivenhed i Guds vilje. Men det korte tidsrum af bare tre år, var så lang en tid, som verden kunne tåle sin Frelseres nærværelse. |