Jøderne mistænkte bøde Josef af Arimathæa og Nikodemus for, at de var enige med Læreren fra Galilæa, og disse mænd blev ikke kaldt til rådet, da det mødte for at afgøre Jesu skæbne. De ord, som lød til et eneste menneske på det ensomme bjerg, lød ikke forgæves. Da Nikodemus så Jesus på korset, hvor han hang som en forbryder mellem himmel og jord og dog bad for sine mordere; da han så, hvorledes naturen blev rystet i den forfærdelige time, da solen blev formørket, og jorden bævede, medens klipperne revnede, og forhænget i templet splittedes ad, - da erindrede han Jesu højtidelige ord på bjerget: "Ligesom Moses ophøjede slangen i ørknen, så bør denne menneskesøn ophøjes." |