Guds vetende folk nærmede sig den stund, da de atter forventede at møde sin frelser. Men også denne gang blev de skuffede. Tiden skred forbi, og Frelseren kom ikke. Det var tungt atter at tage fat på dette livs beskæftigelser, som vi troede skulde være nedlagte for evigt. Det var en bitter Skuffelse for den lille skare, der havde næret så falsk en tro og så kært et håb. Men det forundrede os, at vi følte os så frimodige i herren og blev så kærlig opholdte ved hans nåde og kraft.