Der er en sag i Michigan jeg vil henvise til. Det var en mand der så fysisk pæn ud. Jeg har tidligere talt med ham, om hans levemåde, og blev tilkaldt ham for besøge ham da han var syg. ”Jeg kan ikke lide den måde dine øjne ser ud på.” sagde jeg. Han spiste store mængder sukker, og som svar på mit spørgsmål, hvorfor han så sådan ud, sagde han at han havde fralagt sig alt kød, og vidste hvad han skulle hvad han skulle erstatte med end sukker. Hans mad gjorde ham ikke mæt. Denne mand led kun fordi hans hustru ikke vidste hvordan der skulle laves mad. Hun mangle noget i denne vigtige uddannelsesgren; og derfor var den utilstrækkelig tilberedte mad, ikke nok for kropssystemets behov. Der blev spist umådeligt med sukker, og dette gav hele kropssystemet en sygelig tilstand. Jeg prøvede at fortælle dem så godt jeg kunde, hvordan man skulle håndtere dette, og den syge mand fik det hurtigt bedre. Men han brugte sine kræfter uklogt, skønt han ikke kunne. Spist en så lille mængde af den urigtige kvalitet, og gik ned igen. På det tidspunkt var der ingen hjælp til ham. Hans kropssystem virkede som en levende masse af fordærv. Han døde som offer for dårlig madlavning.