»Thi således sagde den Herre Herren, Israels Hellige: Ved omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid er eders styrke. Men I ville ikke.« »På hin dag hører de døve skriftord, og friede fra mulm og mørke kan blindes øjne se. De ydmyge glædes end mere i Herren, de fattige jubler i Israels Hellige. Thi voldsmand er borte, spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vågen til ondt, som med ord får et menneske gjort skyldigt, lægger fælde for dommeren i porten og kuer en retfærdig ved opspind. Derfor, så siger Herren, Jakobs huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej skam, nu blegner hans åsyn ikke; thi når han ser mine hænders værk i sin midte, da skal han hellige mit navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud; de, hvis ånd for vild, vinder indsigt, de knurrende tager mod lære.« |