Aarhundrede efter aarhundrede forløg og blev bestandig vidne til flere og flere vildfarelser blandt de lærdomme, som indførtes fra Rom. Selv før pavemagtens oprettelse havde de hedenske filosofers lære tildraget sig opmærksomhed og faaet indflydelse i menigheden. Mange,s om bkjendte sig til kristendommen, hang endnu ved deres hedenske filosofers læresætninger og vedblev ikke blot selv at granske denne, men nødte ogsaa paa andre som et middel til at forøge sin indflydelse blandt hedningerne. Saaledes blev store vildfarelser indførte i den kristne tro. Fremtrædende blandt disse var troen paa menneskets medfødte udødelighed og bevidsthed i døden. Denne lære blev den grund, hvorpaa Rom byggede helgen-tilbedelsen og jomfru Marias tilbedelse. Herfra udsprang ogsaa den uvldfarende lære om de ugudeliges evige pine, hvlken tidlig blev indført i den pavelige troeslære.