Og dette er det, som satan søger at udføre. Der er intet, han ønsker mere end at tilintetgjøre tillid til Gud og hans ord. Satan anfører en stor hær af tvivlere, og han arbejder af alle kræfter for at bedrage sjæle og føre dem over til sine rækker. Det er bleven paa moden at tvivle. Der er mange mennesker, som betragter Guds ord som mistro af samme grund, som den, der har givet, blev mistænkt, nemlig fordi det irettesætter og straffer synden. De, som er uvillige til at adlyde dets fordringer, søger at omstyrte dets gyldighed. De læser skriften eller lytter til dets lære, saaledes som den forkyndes paa prædikestolen, blot for at finde fejl ved bibelen eller prædikenen. Der er ikke faa, som bliver fritænkere for at retfærdiggjøre eller undskylde sig selv i sin efterladenhed. Andre antager vantroens grundsætninger af stolthed eller dovenskab. De elsker magelighed for meget til at udmærke sig ved at udrette noget, som er rosværdigt, som fordrer anstrengelse og selvfornegtelse. Derfor søger de at vinde anseelse for stor visdom ved at kritisere bibelen. Der er meget som dødelige mennesker ikke er i stand til at fatte, med mindre de bliver oplyste af Guds visdom, og saaledes faar de lejlighed til at dadle og finde fejl Der er mange, som mener, at det er en dyd at holde med vantroen, fritænkeriet og tvivlen, men under den ydre tilsyneladende oprigtighed vil man finde, at saadanne mennesker drives af selvtillid og hovmod. Mange har fornøjelse af, at finde noget i skriften, hvormed de kan sætte andre i forlegenhed. Nogle finder fejl og resonerer i begyndelsen paa den fejle side blot af lyst til strid. De forstaar ikke, at de saaledes indvikler sig selv i fuglefangerens snare. Men naar de først har udtalt sin vantro for andre, synes de, at de maa forsvare sit standpunkt. Saaledes forener de sig med de ugudelige og tillukker paradisets porte for sig selv. |